Firs

Den rastløse energi, den maskinelle puls

Firs er krautet, poetisk og punket, det er euforisk dansabelt og stramt somen spændetrøje, som et virilt ekko af 70’ernes Suicide og 80’ernes CVJørgensen. Man glider ind og ud af sci-fi-litteratur og bukowski-kyniskkærlighedslyrik – det er intensivt malerisk i deroutens dramaturgi. Bassen, trommerne og guitaren pumper som en støjende kødmaskine og Mathias Winther Kjeldsens massive vokal insisterer arrogant på at trække os alle ned i en underverden af ængstelighed. En uimodståelig tiltrækning, hvor du ender.